Kommende begivenheder
At aftjene sin værnepligt ved Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne er en ganske særlig oplevelse. Oksbøl Kaserne og vores tilhørende øvelsesterræn danner en virkningsfuld ramme om uddannelsen til soldat.
En af vores stærkeste kerneværdier er fællesskab og sammen med dine nye kammerater vil du sande, at ingen kan alt, nogle kan noget, men sammen kan vi det hele.
Der er mange oplevelser forbundet med værnepligtsuddannelsen ved Danske Artilleriregiment og de fleste får heldigvis lyst til at blive lidt længere og fortsætte på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.
Som konstabelelev på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse har du taget skridtet mod at blive professionel artillerist. Ud over at få skærpet dine enkeltkæmperfærdigheder bliver der lagt tyngde i enhedsuddannelsen og din evne til at samarbejde under pres.
Som sergent har du modet og evnerne til at påtage dig rollen som både leder, vejleder og instruktør. Du er i stand til at træffe hurtige beslutninger under pres, og bliver knivskarp til at omsætte din faglighed til aktion. Du bliver rutineret i at danne overblik over en given opgave, og over hvilke af dit mandskabs kompetencer du kan bringe i spil for at løse den.
Som artilleriofficer påtager du dig et højt ledelsesansvar, og står for både uddannelse, planlægning og ledelse af en større gruppe soldater, og fører dem gennem deres udvikling fra at være en flok grønne rekrutter til at blive en kampklar artilleristenhed.
Du indgår samtidig som en vigtig brik i at levere den præcise og nøje koordinerede ildstøtte, der i en skarp situation vil være afgørende for, at de øvrige enheder kan udføre deres kampopgaver.